• Update fra Kristoffer

    Jeg skylder en update på bloggen her for de, der ikke følger med på sociale medier.

    Jeg har nemlig valgt at sætte online marketing delen af min virksomhed på lavt blus, hvilket i praksis betyder, at jeg ikke tager nye kunder ind – medmindre de er et ekstremt godt match. Så jeg er i princippet stoppet med at lave SEO for kunder.

    Men hvad bruger jeg så min tid på?

    Svaret er: rejse.

    kristoffer føns

    Kristoffer Føns i London – på optagelse…

    Og det er jo ikke det værste man kan bruge sin tid på. Jeg arbejder nu (næsten) på fuld tid som rejseblogger og guide. Således var jeg tidligere på efteråret i London, hvor jeg fungerede som guide for en 9. klasse.

    Noget anderledes arbejde end at lave sneaky linkbuilding 😀

    Derudover arbejder jeg videre med Rejsekris & Storbritannien.dk. Seneste skud på stammen er en Youtube-kanal, hvor jeg så småt er kommet i gang med at lave rejsevideoer.

    Se min seneste fra London her:

    Så jeg forsøger at skubbe ‘forretningen’ i nye retninger på den måde. Jeg arbejder desuden på et nyt projekt i rejsebranchen, hvor jeg sammen med holdet bag Asien-rejsebureaet Unique Travel skal udbrede kendskabet til flere asiatiske rejsemål.

    Så der sker en del i firmaet selvom det ikke lige er i SEO-verdenen for tiden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *